Da valget var overstået, og for mit vedkomende veloverstået, var jeg træt rigtig træt, det var som om kroppen sagde, nu er det min tur til at komme til, og det blev det, skal jeg lige love for, tænker også det kan ses på billede, at jeg ikke sådan er heeelt frisk~

Derfor var jeg også glad for, der lige var en Jul og et Nytår der skulle overstås, inden det for alvor startede, jeg tænkte, der er laaaaang tid til, men tiden går hurtigt og nu er det nu, og nu er jeg også klar og glæder mig.

I tiden mellem valget, og nu hvor det starter for alvor, har jeg brugt tiden til at fundere over de udvalg jeg kom med i, og måske ikke mindst det udvalg jeg desværre ikke kom med i.

Jeg fik et valg der var langt bedre end jeg havde turdet håbe på, det gav mig nogle muligheder som jeg ikke lige havde set komme, og en af dem var at jeg kunne være i ikke bare ét men to udvalg, det andet var at jeg kunne vælge udvalg som nr 2, hvilket selvsagt glædede mig, men også satte mig i et dilemma.

Der er i alt 5 udvalg, økonomiudvalg (ØU), børne og skoleudvalg (BSU), Miljø-Erhverv og Byudvalg (MEB), Kultur-Idræt og Fritidsudvalg (KIF) og Sundheds og Beskæftigelsesudvalg (SBU).

Som sagt, jeg kunne vælge som nr. 2, og da jeg mener at økonomiudvalget er kommunens epicenter, og da jeg ikke er i tvivl om jeg kan få vigtig indsigt i hvordan Allerød kommune fungerer og styres, så var mit første valg ØU.

Mit andet valg, et udvalg jeg regnede med jeg skulle sidde i, ville have været MEB, men her må jeg så konstatere, at der var en anden der også gerne ville sidde der. Så den plads taget før jeg kunne vælge igen, derfor valgte jeg BSU et udvalg som jeg også finder interessant, ikke mindst fordi jeg er barn af to tidligere folkeskolelærere :-)

Jeg er oprigtig ked af jeg på nuværende tidspunkt ikke kom i MEB, men må så også konstatere, at sådan er politik, intet kan tages for givet ej heller selvom det ville havet givet god mening.

Tirsdag d. 11/1-22 kl 07.30 starter mit første udvalgsmøde i BSU, nu er vi i gang, nu er det tid til at lytte, lære og forstå, og så tager jeg den derfra et skridt af gangen!

Mange hilsner og Godt Nytår

/Thomas