Skal folkeskolen tilbyde praktik i skolen ?
Jeg har lige være til det der hedder KØF (Kommunal Økonomisk Forum), hvor der var der et indlæg om skoler, og herunder var der især to oplysninger som fangede mig.
20% af alle skoleelever får ikke en uddannelse, ud af de 20% er der 15% der prøver en eller flere uddannelser, men får dem aldrig afsluttet.
En stor del af de 20%, er børn med en eller anden form for diagnose, som gør at de enten ikke trives socialt, ikke egner sig til den høje grad af fokus på boglig indlæring og derfor ikke trives/motiveres af den, efter min mening, store fokus på karakterer.
At man ikke er boglig anlagt, og ikke har høje karakterer, betyder jo ikke nødvendigvis man ikke dur til noget, slet ikke, lad mig tage mig selv som et eksempel:
Jeg var bestemt ikke den flittigste elev i skolen, til mine forældres store bekymring (begge skolelærere), mine to søster gik gymnasievejen, så jeg gik med en forventning om, at det skulle jeg også.
Men så fandt jeg ud af der var noget der hed E.F.G (Erhvervs Faglig Grunduddannelse), hvor man kunne få en mere praktisk uddannelse, som elektriker, automekaniker, elektronikmekaniker eller smed.
Jeg tog mod til mig og fortalte mine forældre, jeg ville ikke i gymnasiet men på EFG, og til min store overraskelse og glæde, var de helt med på den, de havde bestemt ingen forvendtning om, at jeg skulle i gymnasiet, der faldt en kæmpe sten fra mit hjerte, den dag!
Min pointe er, det gælder om at finde sin rette hylde, finder man den, så har man gode muligheder for at klare sig godt, endda rigtig godt, men det fordrer man finder sin egen retning og evner i tide.
Her tænker jeg, det kunne være en idé, hvis man allerede i folkeskolen havde mulighed for at "gå" den mere praktiske vej, ved at have en dag om ugen, eller hver 14 dag, hvor der var mulighed for, at bruge sine kreative, praktiske, kunstneriske eller musiske evner?
Klart nok, den boglige del kan ikke undgåes, ej heller for de ikke bogligt mindede, for vi skal alle have nogle færdigheder i både dansk, matematik, engelsk o.s.v.
Men behøver vi alle at elske den boglige læring, frem for den praktiske? Er mangel på boglig interesse lig med færre muligheder for at klare sig senere i livet?
Det mener jeg ikke, vi er forskellige, og det er netop de forskelligheder der mange gange er vores styrke, og ikke svaghed.
Skal vi ikke i stedet støtte op om de forskelligheder der er, frem for at gøre det modsatte, ved at ensrette og forsøge at presse eleven igennem det “nåleøje” som nu en gang er bestemt, til at være den rette vej?