Før valget skrev, og talte jeg meget om, at Pankas skulle gøre mere for at inddæmme de diffuse lugte, ikke mindst for at udvise vilje til ”godt” naboskab, eller for som jeg sagde, at gøre det tålte ophold mere tålt!

Nu kan jeg så konstatere at Pankas rent faktisk har gjort noget ekstra, som man kan se på billedet, har de sat gummi lameller op ved ind/ud kørsel, samtidig med der er sug.

Jeg skal ikke gøre mig klog på om det hjælper, eller om det hjælper nok, men jeg syntes da alt andet lige, det virker som om de lytter.

Pt er Pankas ved at få foretaget de sidste målinger som der er aftalt med Allerød kommune, målinger som skal være afsluttet inden udgangen af Maj måned.
Jeg håber meget på denne aftale overholdes, uden yderligere behov for dispensation, det ville være bedst for alle parter.

Det er meget vigtigt vi alle er opmærksomme på, om der kommer lugte fra produktion af asfalt, og i så tilfælde, at man husker indsende en klage til kommunen, for det er den eneste mulighed vi har lige nu, for fastholdelse af fokus på sagen.

Når det sagt, så håber jeg selvfølgelig de etablerede lugthæmende foranstaltninger hjælper, så man i det mindste ikke også skal døje med lugten, men kan “nøjes” med at døje med udsigten, som jo ikke er specielt køn, men det gæler jo hele området .

For mit vedkommende vil jeg fortsætte med at følge Pankas tæt, også selvom det viser sig de opfylder de fastsatte lugt værdier, for selvom jeg ikke kan være den officielle talsmand mere, så er og bliver det en hjertesag for mig.